Jump to content
HomeResearchProject WebsitesEFFORT projekt

EFFORT - Elektrificering og fleksibilitetsydelser fra Greenport North

Dataindsamling og -håndtering

I EFFORT skabes en datahub, der bygges ud fra generelle principper omkring:

  • Dataindsamling,
  • datalagring,
  • datadeling,
  • datasikkerhed,
  • skalerbarhed,
  • og analyse.

Datahubben skaber værdi gennem dens funktion som en centralt placeret enhed, der kan indhente, opbevare og bearbejde energirelaterede data på tværs af energisektoren. Data kan både indsamles fra energiforsyningssektorerne, interne virksomhedsdatakilder, såsom sensorer og styresystemer samt eksterne kilder som energipriser og vejrdata. Når data samles fra forskellige kilder i én datahub skabes muligheden for at anvende dem på nye måder og brugerne kan tilgå det nødvendig datafundament via en central kilde.

En datahub kan også give driftspersonale mulighed for at spore energiforbrug, identificere ineffektivitet og optimere energiforbrug på tværs af faciliteter og/eller sektorer.

Lokalt ved virksomheden kan egenskaberne ved en datahub udnyttes til at opnå større indsigt i deres energiforbrug, identificere nye muligheder, træffe databaserede beslutninger. I sidste ende kan disse parametre reducere virksomhedens omkostninger, samt effektivisere deres energiforbrug og øge deres anvendelse af vedvarende energi.

I et systemperspektiv kan datahubben anvendes til at identificere og optimere driftsmønstre i energitransport i den reelle sammensætning af energiforbrug- og produktion i systemet.