News
Aalborg Universitet er Europas bedste i energiforskning
Published online: 21.05.2026

News
Aalborg Universitet er Europas bedste i energiforskning
Published online: 21.05.2026

Aalborg Universitet er Europas bedste inden for energiforskning
News
Published online: 21.05.2026

News
Published online: 21.05.2026

Af Caspar Birk, AAU Kommunikation og Public Affairs
Aalborg Universitet er blevet rangeret som det bedst placerede universitet i Europa inden for energiforskning i SCImago Institutions Rankings – Energy 2026. SCImago er en anerkendt ranking inden for energiforskning og bygger blandt listen på forskningspublikationer, videnskabelige citationer og innovation.
Siden Energy‑rankingen blev lanceret i 2021, har AAU løbende forbedret sin globale placering – fra nr. 46 i det første år til nummer 26 i år. Det placerer universitetet foran DTU og umiddelbart efter det verdensberømte Massachusetts Institute of Technology, MIT.
”Vi er beærede over, at AAU er nummer ét i Europa inden for energiforskning. Det er resultatet af dedikerede forskere og stærke forskningsmiljøer. Vi vil fortsat skabe et inspirerende miljø, hvor forskere kan blomstre,” siger Lars Storm Pedersen, institutleder på AAU Energy.
Han bakkes op af sin kollega, Anne Merrild, der er institutleder på Institut for Bæredygtighed og Planlægning, hvor energiforskningen også lever og ånder på Aalborg Universitet.
”Forskningen inden for energiområdet står særligt stærkt på AAU. Det skyldes, at vi ikke kun er blandt de førende i udvikling og implementering af nye teknologier, men også har en stærk forskningsindsats inden for de energisystemer, der danner grundlaget for en helhedsorienteret og bæredygtig energiplanlægning,” siger Anne Merrild.
Fakta om SCImago Institutions Rankings – Energy 2026
For Aalborg Universitet er topplaceringen mere end en flot rankingnyhed. Den passer direkte ind i universitetets nye strategi ”Viden for Verden”, hvor AAU blandt andet vil udbygge sin verdensførende position inden for ingeniøruddannelserne.
Strategien fremhæver samtidig, at universitetet skal udvikle løsninger på samfundets store udfordringer gennem banebrydende forskning, innovation og stærke samarbejder med omverdenen.
”Det gør den nye placering særlig væsentlig, fordi energiforskning i dag er tæt forbundet med nogle af de største globale udfordringer: grøn omstilling, forsyningssikkerhed, elektrificering og udviklingen af bæredygtige teknologier. At AAU nu topper i Europa, sender derfor også et klart signal om, at universitetet ikke bare uddanner fremtidens ingeniører – men også er med til at skabe den viden og de løsninger, som fremtiden kræver,” siger Jesper Wengel, prorektor for forskning ved Aalborg Universitet.
Kontaktinformationer